Jeg kan huske "leveregler" og at jeg aldrig kunne overholde dem.

Jeg kan huske: "Det gør jeg aldrig igen" og så gjorde jeg det alligevel. Og jeg kan huske andre ting, som man kun behøvede at gøre én gang.

Jeg kan huske selvhad, og hvor stor en fortrøstning det var at opdage, at jeg ikke var alene med den følelse.

Jeg kan huske en hånd på min nakke.

Jeg kan huske "vi skal være sammen for altid" og bagefter, da vi ikke var sammen.

Jeg kan huske "tennissokker". Jeg kan huske den første pige jeg var sammen med, og at hun ikke ville tage dem af, når vi bollede.

Jeg kan huske at være ung og føle sig gammel.

Jeg kan huske at være halvgammel og stadig føle sig gammel.

Jeg kan huske at føle sig som et barn. Og at alle lignede børn, når man så på dem med "det blik".

Jeg kan huske "jeg hader dig" og at det gik over igen. Og at det vente tilbage, når jeg kom til at tænke på det.

Jeg kan huske, at hadet "brændte" og jeg tænkte, at jeg måtte give det en retning; at jeg på en eller anden måde, måtte kunne bruge det til noget.

Jeg kan huske "der kommer ikke noget godt ud af had"

Jeg kan huske "Jeg hader dig!"

Jeg kan huske "at være skide ligeglad" og at det fungerede så godt for mig, at jeg blev bekymret over det.

Jeg kan huske jeg længtes efter én.

Jeg kan huske, jeg ikke vidste, hvem det var, jeg længtes efter.

Jeg kan huske, hvordan forelskelse og betagelse nogen gange flød sammen og man ikke vidste om det var det ene eller det andet man følte.

Jeg kan huske at kysse nogen og finde ud af, at jeg nok ikke var forelsket alligevel

Jeg kan huske en pige til en fest, der kiggede på mig fra den anden side af rummet.

Jeg kan huske en pige, der kom ud i køkkenet og kyssede mig på munden med lukkede øjne og jeg spurgte hende: "Er du forelsket i mig" og hun sagde "Nej" og så skete der ikke mere.

Jeg kan huske en pige til en anden fest, der havde en gennemsigtig hudfarvet bluse på, og at man kunne se hendes bryster tydeligt igennem den.

Jeg kan huske jeg sagde til en eller anden: "Hun har jo ikke noget tøj på". Og at jeg ti minutter efter gik forbi nogle andre gæster, jeg ikke kendte, og hørte dem sige: "Hun har jo ikke noget tøj på".

Jeg kan huske følelsen af at være en sladdertaske.

Jeg kan huske, da det gik op for mig at "alle mennesker er lige" ikke passede.

Jeg kan huske en flaske lunken Martini Rosso.

Jeg kan huske at have gjort noget, jeg ikke kunne huske dagen efter, før nogen mindede mig om det.

Jeg kan huske jeg sparkede hul i en papvæg(?) på skolen, fordi en eller anden, som jeg syntes var en idiot, sagde et eller andet til mig, og at jeg ikke kunne huske det, før jeg mødte ham et halvt år efter og han sagde "du sparkede hul i væggen" og grinede ad mig.

Jeg kan huske morgener, hvor jeg vågnede og tænkte: "Jeg vil dø" og at det gik over igen op ad dagen eller i hvert fald i løbet af et par dage.

Jeg kan huske, hvor godt det var at ryge.

Jeg kan huske, da jeg læste om Willy Kirklund, der begyndte at ryge, da han var 48, "for at få et behov han kunne opfylde".

Jeg kan huske længslen efter et behov jeg kunne opfylde.

Jeg kan huske jeg holdt op med at ryge, fordi min søn efter hans onkel døde, blev bange for at jeg også skulle dø.

Jeg kan huske en død og en levendes ansigt, der flød sammen, og at jeg besvimede, da det gik op for mig, at det var det de gjorde: flød sammen og blev til ét.

Jeg kan huske døden.

Jeg kan huske "efter det her kan du klare hvad som helst".

Jeg kan huske "efter det her er alting ligegyldigt"

Jeg kan huske ting jeg helst ville glemme, men at der også var en fortrøstning i at kunne huske det "præcis som det var".

Jeg kan huske "det glemmer jeg aldrig" og så alligevel glemme det.

Jeg kan huske at tilgive og så tænke "fandeme nej" og så nok alligevel ikke helt have tilgivet, når det kom til stykket.

Jeg kan huske "at stikke af hjemmefra"

Jeg kan huske, at jeg stadig gjorde det, da jeg blev voksen, og at jeg, mens jeg var på vej ud af døren, kom til at le, fordi jeg syntes det var så latterligt at jeg løb hjemmefra. Og jeg kan huske, at jeg gik alligevel og sov på et cementgulv i en kælder.

Jeg kan huske dage hvor alt var godt, og at jeg ikke engang bemærkede det. Og det var det, at jeg ikke bemærkede det, der var det gode ved det.

Jeg kan huske "der vil jeg gerne bo" og at jeg ti år efter kom til at bo der, og at jeg syntes det var meget mærkeligt, at det ved et tilfælde var endt sådan.

Jeg kan huske at være i tvivl om alting og så pludselig være helt sikker på en ting.

Jeg kan huske fly-camping.

Jeg kan huske sex i et telt, og at man skulle være stille, og at det var endnu mere ophidsende, at man skulle være stille.

Jeg kan huske én, der var mere genert end mig, og at det gjorde mig helt rolig.

Jeg kan huske én som jeg gav hånden selvom alle i årevis havde gået rundt og krammet med vildtfremmede. Jeg kan huske, at jeg gjorde det af respekt, men at jeg alligevel bagefter tænkte, at den jeg havde givet hånden, måtte synes, det var latterligt.

Jeg kan huske, at jeg kom til at give vedkomne hånden igen næste gang jeg mødte hende, selvom jeg havde lovet mig selv at lade være.

Jeg kan huske "det sagde hun også i går ..." og "hvorfor er der ikke nogen piger!"

Jeg kan huske, da jeg læste "I remember" og at det ærgrede mig, at det ikke var mig, der havde fået den idé. Jeg kan huske, da jeg opdagede "Je me souviens" og tænkte "det kan man da ikke" og bagefter, at det var "ligemeget" eller "man kan hvad man vil" eller sådan noget.

Jeg kan huske jeg prøvede at skrive dagbog, men jeg altid holdt op igen, fordi jeg syntes det blev noget lort.

Jeg kan huske "du skal ikke være så hård ved dig selv" og endnu værre: "du skal ikke være så hård ved andre!"

Jeg kan huske folk, der rodede rundt i mine krøller og sagde "sikken en sød lille pige".

Jeg kan huske en gammel dame på stationen, der slog mig over benet med sin stok, og at min far ikke skældte hende ud, men nærmest bare rystede på hovedet og grinede ad hende.

Jeg kan huske "du har MEGET blå øjne" og "det har du nok hørt før!" og at jeg altid sagde "tak" og "ja, det har jeg," selvom jeg havde besluttet mig for at sige: "og hvad fanden vil du have, jeg skal sige til det?" næste gang der var nogen der sagde det.

Jeg kan huske jeg var bange for at blive sindssyg.

Jeg kan huske, at jeg kom i tvivl, om jeg var det, og ringede til en eller anden krisetelefon for unge fra en telefonboks, og at jeg sagde, at jeg ikke havde flere mønter, da damen i den anden ende tilbød mig "familieterapi".

Jeg kan huske stramme cowboybukser, og at jeg lavede dem om til shorts, når der gik hul på knæene.

Jeg kan huske fotografier af mig og min bedste ven i cowboyshorts i Atacama ørkenen.

Jeg kan huske "steder hvor det aldrig har regnet"

Jeg kan huske en mumie der kiggede op af en krukke, og at den mindede mig om de mareridt, jeg havde haft om "Tintin og de syv krystalkugler"

Jeg kan huske, at vi var de eneste vegetarer i hele byen.

Jeg kan huske jeg troede, at vi var de eneste vegetarer i hele verden.

Jeg kan huske "palmehjerter" og "granola-rand" jeg kan huske, at alt med "rand" ikke smagte særlig godt.

Jeg kan huske pastinakker og jordskokker og rosenkål, og at man skulle smage, selvom man stensikkert stadigvæk ikke kunne lide det.

Jeg kan huske "blindsmagning" i børnehaveklassen, og at de andre gav mig blodpølse, selvom jeg havde sagt jeg ikke måtte spise kød.

Jeg kan huske fornemmelsen af blodpølse i munden.

Jeg kan huske "blod" i "blodpølse".

Jeg kan huske jeg sad i køkkenet og spiste madder efter en børnefødselsdag med røde pølser.

Jeg kan huske: "jeg skal lave pølser", og "skal du have en pølse?"

Jeg kan huske første gang jeg ikke havde lyst til at gå til fødselsdag. Og jeg kan huske første gang jeg ikke havde lyst til at holde min egen.

Jeg kan huske jeg holdt min fødselsdag og alle pigerne fra klassen hev mig med ind ved siden af og dansede rundt om mig.

Jeg kan huske en pige, jeg ikke kunne lide, der maste mit hoved ned i sine bryster og sagde "god morgen knus".

Jeg kan huske en ven, der fik succes og begyndte at være nedladende over for mig, og at jeg talte med en anden ven, der kendte den første, og han sagde: "Sådan har han da altid været." Og et kort øjeblik var jeg glad for, at han ikke altid havde været sådan over for mig. Og at det, lige da jeg havde tænkt dét, blev meget værre.

Jeg kan huske jeg tænkte: "bare jeg aldrig får succes" og alligevel håbede, at jeg en dag ville få det.

Jeg kan huske jeg ikke havde nogen klar forestilling om, hvad succes var, ud over at det var noget andre havde.

Jeg kan huske jeg ikke var misundelig på min ven, og at det undrede mig, at jeg ikke var det.

Jeg kan huske jeg tænkte "bare jeg ikke bliver en idiot" og bagefter "måske er jeg det allerede."

Jeg kan huske jeg tænkte, at jeg aldrig ville "blive til noget" fordi jeg ikke havde nogen ambitioner, eller måske tværtimod fordi jeg havde for store ambitioner.

Jeg kan huske jeg var bange for at sige sandheden og senere, at jeg var bange for ikke at sige den.

Jeg kan huske "det er ligegyldigt hvad man siger sandheden om/så meget som de har løjet for os/bare man siger sandheden"

Jeg kan huske jeg ikke vidste hvem "de" var.